Klubmodul henter siden
High Diving Kursus
Tilmeldingsfrist er overskredet

Greve Udspring og High Diving Denmark afholder for anden gang HIGH DIVING KURSUS i Greve Svømmehal!

Drømmer du om at lære at springe fra 10m eller har du en drøm om at springe endnu højere og deltage til DM i high diving til sommer fra stilladset på Limfjordsbroen?

Eller drømmer du om at udfordre dig selv fra højderne til High Diving DM-træningscampen med de vildeste freestyle high dives?

Så er kurset her din vej til målet! Vi tyvstarter sæsonen sammen og du får en faglig introduktion til High Diving og masser af tid i vandet fra alle højder op til 10m (med minitrampolin) under kyndig vejledning af instruktører fra High Diving Denmark.


High Diving Kursus 2025 er FOR ALLE (fra 15 år) både begyndere og øvede der drømmer om at mestre spring fra 10m eller måske en dag at kunne springe med fra 13 m eller højere.


Program

Kurset starter i svømmehallens aktivitetslokale med en faglig introduktion og derefter går vi samlet ind og klæder om til at komme i vandet.

13:30 - Faglig introduktion til high diving ved Mads Søndergaard fra High Diving Denmark. Mads vil bl.a. tale om high diving teknik, udvikling, steder at springe mm.

14:30 - Praktisk kursus i springbassinet op til 10 meter (med minitrampolin) med erfarne instruktører fra High Diving Denmark. Deltagerne inddeles i grupper efter niveau, og begyndere vil kunne starte med teknik helt nede på kanten.

17:00 - Tak for i dag og omklædning


Hvad er High Diving?
High diving går i al simpelhed ud på at springe ud fra høje steder, lave akrobatiske spring i luften og lande i vand. I high diving springes der typisk fra højder mellem 10 og 27 m.

High diving er nok mest kendt fra Red Bull Cliff Diving der har besøgt Operaen i København senest i 2022, hvor damerne konkurrerer fra 21 m, mens herrerne konkurrerer fra 27 m.

Red Bull Cliff Diving udgøres af den absolutte verdenselite, men sporten high diving findes også på nationalt niveau, hvor vi i Danmark starter med at springe fra 13 m til DM, hvorefter man gradvist kan øge højden til 16 eller helt op til 20 m i takt med at man udvikler sig inden for sporten.

Læs mere om dansk high diving og foreningen High Diving Denmark her: https://www.highdiving.dk/ eller følg med på High Diving Denmarks Facebook og instagram.


Der er begrænsede pladser, så tilmeld dig i dag og inviter dine venner med via  Facebook-eventet "High Diving Kursus 2025"


Tilmeldte
10 /40
Tilmeldingsfrist
28.03.2025
Tidspunkt
05.04.2025 kl. 13.30 - 05.04.2025 kl. 17.00
Sted
Greve Svømmehal
Pris
125,00 kr.
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram