Udspring hos os
Udspring hos os handler primært om at have det sjovt med en god og spændende sport. At få gode venner, som har lyst til den samme leg og at lære nyt. Det er en leg som er meget givende. Mange fine spring kan læres, men også vilde og sjove tricks, hvis det er drømmen. Kom og udlev drømmen om at flyve over vandet!
Coaching og udspring
Generelt set er al træning individuel, men den tekniske del er stort set den samme for alle som ønsker at lære nye spring. Coachingen tager dog udgangspunkt i hver enkelt springer, der hvor de er lige nu.
I sæson 2024-2025 tilbyder vi, ud over undervisning i almindelig udspring, også mulighed for at lære freestyle udspring samt døds (også kaldet death diving) både på vipperne, men også fra vores 5 m, 7,5 m og 10 m tårne.
Vi inspirerer til kreativitet og til at børnene udvikler sjove, seje og specielle spring og landinger.
- Og bare rolig, klubben har våddragter, som kan lånes til træning, dette hjælper til at holde varmen og gør det lidt nemmere at lære svære spring eller nye bomber som board og døds.
Der er altid mulighed for at optage video af sine spring, så man kan se sin udvikling og få sine spring "med hjem" poste dem og måske lokke nogle af sine følgere med til træning i Greve Udspring.
Kom og vær med til at skabe Greve Udsprings freestyle miljø.
Hold - børn, unge og voksen
Vi differentierer undervisningen efter niveau for at skabe de bedste individuelle vilkår for springerne.
Er du i tvivl om hvilket hold du vil tilmelde dig, kan du altid sende os en mail, så vil vi hurtigst muligt prøve at vejlede dig.